Firmaprofil

DP ventilation a/s detailprojekterer, udfører og servicerer alle former for ventilationsanlæg.
 
Klimaanlæg og ventilationssystemer fra DP Ventilation
DP ventilation a/s blev grundlagt i 1996 af Dat Ke
Phan – ingeniør med speciale i klimaanlæg og
ventilation og mange års erfaring fra branchen.

Virksomheden beskæftiger i dag ca. 30 med­arbejdere fordelt over hele landet. Medarbejderne er primært ingeniører og teknikere med specialer i klimaanlæg og ventilation – alle veluddannede og brancheerfarne.

Vi har til huse i et nyt og moderne domicil beliggende på Brunbjergvej i Risskov og har endvidere afdeling i København samt en lands­dæk­kende serviceafdeling.
 
DP Ventilation a/s løser vidt forskellige opgaver – i ind- og udland. Vi tager udgangs­punkt i hver enkelt kundes problemstilling og udformer klimaanlæg løsningen efter specifikke krav, ønsker og behov. Vi lægger vægt på tillid og ærlighed, og tilstræber således at have et nært samarbejde med vores kunder og interessenter fra skitsering til aflevering.
 
Specialer
Komfortventilation • Industriventilation • Klimaanlæg • Laboratorieventilation
Projektering • montage • indregulering og lydmåling • Service og vedligeholdelse
 
Kvalitetssikring
DP ventilation udfører kvalitetsstyring på klimaanlæg efter faste retningslinjer. Kontrolplaner og kvalitets­styringsmanualer er udarbejdet på grundlag af mange års erfaring og tilpasses hver enkelt byggesag med nøje defineret og dokumenteret kontrol af materialer, anlæg og udførelse.
Alle vores serviceteknikere har relevant håndværkmæssig uddannelse og gennemført certifikatkursus under VENT-ordningen udviklet af Dansk teknologisk Institut.
 
Vi råder over det nyeste og mest avancerede elektroniske udstyr, bl.a. til indregulering og lydmåling.
 
Drift, vedligeholdelse og service af klimaanlæg og ventilation
Til alle typer anlæg, som DP ventilation udfører, leveres drift- og vedligeholdelses­manualer samt instruktion af evt. driftspersonale i korrekt betjening og vedligeholdelse af anlæg. Endvidere kan DP ventilation tilbyde løbende serviceeftersyn på alle typer anlæg, hvorved optimal anlægsydelse og minimalt energiforbrug fortsat sikres.
 
Projektering
Vi designer og projekterer alle klimaanlæg løsninger efter kundens ønsker og krav til indeklima, lyd, komfort, styring etc. Ud fra et overordnet projektgrundlag eller funktionsudbud kan vi tilbyde at designe og efterfølgende detailprojektere en unik teknisk, økonomisk og kvalitetsmæssig optimal løsning for vore kunder – et stærkt konkurrence­parameter!
 
Alt tegnearbejde udføres i seneste versioner af AutoCad og CadVent.
 
Målsætning
Det er DP ventilations målsætning at levere kvalitets klimaanlæg på et højt niveau - med hensyn til tekniske løsninger, materiale­valg, udførelse samt driftssikkerhed - og til konkurrencedygtige priser! Samtidig ønsker vi at optræde ansvarsfuldt og gennem vores arbejde at skabe tillid og tilfredshed hos vores kunder.

Det er DP ventilations mål at fremstå som en professionel og troværdig samarbejdspartner!

 
Firmanavn: DP ventilation a/s
Adresse: Brunbjergvej 12, 8240 Risskov
CVR-nr.: 19 48 37 70
Telefon: +45 87 42 55 42
Fax: +45 87 42 55 41 / 87 42 55 45
E-mail: info@dpventilation.dk

Klimaanlæg og ventilation

Ejerforhold:DP Ventilation a/s er et datterselskab under det danske selskab PKD-Holding A/S, som er 100% ejet af direktør Dat Ke Phan

 

AARHUS | BRUNBJERGVEJ 12 | 8240 RISSKOV | TELEFON: 87 42 55 42 | TELEFAX: 87 42 55 45

KØBENHAVN | RYTTERMARKEN 15-21 | 3520 FARUM | TELEFON: 44 34 71 10 | TELEFAX: 44 34 71 11

SERVICE AARHUS | TELEFON: 30 92 92 08 EL. 30 92 92 04 SERVICE KØBENHAVN | TELEFON: 30 92 92 23

ÅBNINGSTIDER | MANDAG - TORSDAG:8.00 - 16.00 | FREDAG:8.00 - 15.30